7. april 2012

Mit nye kostume



Det kræver nok lige lidt forklaring. Mig og min Mor var sidste år af sted til "Elf Fantsy Fair" i Holland.
Det var simpelthen bare så sjovt, og vi bestilte straks billetten til næste omgang.
Det er så lige om lidt, nemlig d. 21-22 April. Så derfor har jeg brugt lidt af min ferie, på at sy mit kostume.
Her er først lidt stemningsbilleder fra sidste år.


De sidste billeder er af mig i sidste års kostumer. De var færdig købte, men i år, ville jeg selv lave dem.

Ideen var at jeg ville være en slags moderne udgave af en FE-GUDMOR. Altså sådan en der laver smukke kjoler, til kommende prinsesser, der har brug for hjælp. Det synes jeg var sjovt, da jeg jo lige nu læser til håndarbejdslærer. 

 Her var min skitse, der gik forud.

Ideen var at kjolen, skulle se ud som om, den var lavet af patchwork. Blusen, skulle være fyldt med målebånd og rundt omkring, skulle jeg have en masse små dyr som hjælpere. På hovedet ville jeg lave en hat, der skulle ligne et kæmpe garn bundt.
Men som det er med kreativeprocesser, ændrede min ide sig løbende. På håndarbejdsmessen i Fredericia fandt jeg nemlig en masse patchworkstof med sy-motiver, som var perfekte til min kjole.



Jeg ville gerne have godt med strut i nederdelen, og samtidigt fravalgte jeg at lave den hel lang, da den så ville være temmelig bøvlet at gå rundt i. Derfor lavede jeg den rundskårent, i 8 dele med elastiktalje. 



Min top, er en T-shirt, hvorpå jeg har påsyet en masse målebånd. Kostumet er endnu ikke helt færdigt. Jeg har nemlig også filtet nogle små dyr, som skal være med, måske på en filtet hat. Ville også gerne filte et par sko til, men nu må vi lige se om jeg kan nå det.


1 kommentar: