Viser opslag med etiketten Smykker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Smykker. Vis alle opslag

14. februar 2015

Nye smykker

Så har jeg fået lavet lidt nyt til shoppen.




Jeg har haft en meget lang pause med smykkerne og bloggen her, men håber at komme lidt i gang igen, Arbejder på en ny tutorial og så har min mand og jeg startet en ny lille hobby shop, men det får sit eget indlæg en af dagene.

20. maj 2013

Skitser - Hvad skal jeg lave næste gang?

I weekenden har jeg tegnet lidt i min skitsebog. Hvad synes I, at jeg skal i gang med som det næste?

Klokkeblomst?




Øreringe?



____________________________________________________________________

I've been drawing in my sketchbook. What piece should I make next?

13. maj 2013

Jeg holder kursus!


Efter en del efterspørgsel, har jeg besluttet at afholde kursus. 
I første omgang d. 18/01/14 med temaet "Smykker og nøgleringe af metalskrot"



På kurset vil du lære at arbejde i forskellige metaller. Vi saver, klipper, hamrer og banker i gamle dåser, gryder og andet skrot. Vi bruger nitning, wire wrapning og måske lidt lodning, som sammenføjnings teknikker. Kurset er velegnet for begyndere!

Det vil blive afholdt gennem Danmarks Håndarbejdslærerforening på en folkeskole i Aabenraa. Men som altid behøver du IKKE være folkeskolelærer for at være med. 

Prisen vil for medlemmer af foreningen være 250kr. (350kr hvis du ikke er medlem)

Der er god tid endnu til at melde sig til, da kurset først finder sted næste år, lørdag d. 18. Januar kl 9.00-17.00. 

Dog er der et begrænset antal pladser, så jeg vil anbefale at man melder sig til hurtigt. Dette sker med en mail til mig: danagonia@hotmail.com. Herefter får du tilsendt et kontonummer hvor deltagerbetalingen overføres til. Herefter er din tilmelding bindende. 

I 2014 vil jeg også lave et emalje kursus, især med fokus på at lave knapper og smykker. Er man interesseret i dette, kan man allerede nu blive skrevet op. 


28. april 2013

Robot 840 - Nøglering af skrot!

Jeg har leget med mit nye metalskrot. Det blev til robotten 840.


Han er lavet af en gammel refleks fra en lastbil, en gryde og et grønt metal kabinet fra en PC. 

Jeg er i gang med at lave et undervisningsforløb til ungerne, netop i metalskrot, og han skal bruges til inspiration til dette. 

22. april 2013

På skrot jagt!

Jeg blev jo ret bidt af arbejdet med skrot smykker, så i dag var jeg på skrot-jagt.
Og se nu her en guldmine jeg kom hjem med...


Der var også en kasse med små stykker kobberrester, som også kom med hjem.


Bæredygtigt og SÅ meget billigere end at købe ind hos Ravstedhus.


I går blev der ryddet op i arbejdsværelset, så nu er det bare at komme i gang!

19. april 2013

Fra Skrot til Smykke!

Jeg har været på kursus gennem Danmarks Håndarbejdslærerforening i skrot-smykker.
Og her fik jeg lavet denne sjove ugle.



Vingerne er lavet af denne gamle aluminiumsgryde.



Kroppen er gammelt rustet jern.



Og næbbet er, af en gammel te-si. Det hele er nittet sammen, hvilket er utroligt holdbart og en super nem teknik. Jeg havde prøvet at nitte lidt før, men jeg fik lidt gode råd med på kurset. Som virkelig var super SJOVT!!!


Jeg er ret vild med ideen, om at bruge bæredygtige materialer til smykkerne. Desværre er der jo allergi hensyn at tage, så derfor valgte jeg at give uglen en messing bagside, det er jo så ikke helt så bæredygtigt, men jeg kunne bruge en meget tynder plade end, hvis hele smykket var i messing.



Det skal der helt sikkert leges mere med, jeg er allerede på udkig efter godt skrot at save i :-)

4. februar 2013

Der er kage i den!

Jeg har leget lidt med skrumpeplast. Det er ellers længe siden sidst.



Denne gang blev det til en lille kage, som kom i en nøglering. Den skal sendes af sted til en anden krea-pige. Vi har nemlig en bytte ring kørende på "min kreative moster". Så for ligesom at sende den smukt afsted, limede jeg min skitse på pap og syede kastesting rundt om. Synes faktisk at det ser ret fint ud.



16. januar 2013

Nye smykker

Jeg knokler på livetløs med min praktik og bachelor. Derfor er jeg meget stille. Lidt nye smykker er der dog kommet i butikken og dem skal I da lige se...





Smykkerne er alle til salg på Amio




6. januar 2013

Lilla Stjernestøv...

Her er et af de nye smykker, som jeg har kreeret i juleferien...  





Det er ingen hemmelighed, at ametyst er en af mine absolut favorit smykkesten. Ser man dybt ind i den funklende sten, er det ikke svært at drømme sig til fjerne riger. 

Smykket er til salg i Amiobutikken 

3. oktober 2012

Kina - Jade

Jeg lovede jo at fortælle noget mere om Kinas jade. Faktisk var min holdning inden turen, at jade var lidt en skrammel sten, som det ikke rigtigt var værd at bruge tid på. Måske meget lig det ry ting fra Kina generelt har, fordi der er så meget "fake" Kina skrammel. Efter at have besøgt Kina, må jeg dog sige at Kina langt fra kun er skrammel. Selvfølgelig er der masser af "fake" produkter, men der er langt flere gode kvalitets produkter, som det klart er værd at bruge penge på.



Vi besøgte altså en statsejet jade fabrik. Statens formål er at oplyse turister om jade og vise hvordan man kunne se om man havde fat i en ægte jade. Samtidigt blev der selvfølgelig solgt en masse jade ting, som man kunne få et certifikat på var ægte. Jeg startede ud med at være skeptisk, men efter at have studeret stenene nærmere, må jeg sige at jeg var imponeret. Her kommer lidt billeder af de smukke jade udskæringer.








For kineserne er jade mere end blot en ædelsten. Det er en magisk sten som de tror på helbreder og beskytter dem. I stort set alle biler hang der små talismen i ruden, oftest med en jade sten i. Disse skulle beskytte dem i trafikken. Vi lærte at hvis man skulle tjekke om en jade var ægte, kunne man slå en ægte jade mod det stykke man ville tjekke. Hvis lyden var en høj klang var det ægte. Ægte jade kan også ridse glas, uden, der bagefter kommer mærker i stenen. Jo mere klar en jade er, jo finere er den. At farve jade gør ikke dens helbredende evner mindre, men bærer man falsk jade, kan det virke direkte skadende, ifølge kineserne.


Disse jade lykkebolde har tre løse kugler inden i sig. De starter som en stor klump sten, der bliver skåret ud i hånden. 

 Her kan man se hvordan der arbejdes på jade klumpen.


Bagefter skal der pudses. Det brugte de kun kvinder til, da kvinder har mere tålmodighed :-)

Jade fabrikkens udstillingshal

 Færdige jade smykker til salg.

Resterne blev som oftest pulveriseret og sammenpresset til perler. Det er dem vi oftest køber som "jade". På fabrikken havde de dog en anden anvendelse til resterne. De blev nemlig til pulver, som der blev lavet små billeder ud af.



 Først formes og limes tynd metaltråd på pap.

Herefter lægges jade pulveret på lidt af gangen, lidt på samme måde som man laver cloisonne. Her brænder man bare ikke pulveret bagefter. 




Men jade er jo ikke noget nyt i Kina. I den forbudte by og i Ming tombs var der også fyldt med fantastiske jade udskæringer.



 Landskab skåret ud på kæmpemæssig jade - Den forbudte by


 Dette er egentlig koral, men den kommer med her. Disse "blomster" dekorationer var der mange af.


 Koral og jade.


 Jade bambus, så bliver det ikke mere kinesisk.


 Gigantisk jade udskæring - det er min Far der lige viser størrelses forholder. Han er 178cm.

Lille udsnit af kæmpe jaden overfor. Helt utroligt flotte detaljer.

Jeg købte da også selv en smule jade med hjem, men faktisk ikke så meget som man skulle have troet. Efter at have hørt om forskellen på ægte jade og falsk jade, ville jeg nemlig kun have det ægte. Det er desværre bare MEGET dyrt, og jeg tvivler på, jeg vil kunne sælge et smykke videre til den pris det ville ende med, da jade jo oftest er billigt her i Danmark, fordi det meste jo nok ikke er helt ægte. Derfor købte jeg kun et par sten til mig selv.


Men bare rolig, du skal ikke have ondt af mig, for det var langt fra mit eneste perlekøb ;-)

2. oktober 2012

Kina - Smykketraditioner

Man kan selvfølgelig ikke sende en smykkaholic som mig til Kina, uden at jeg hjemvender med en masse billeder og ny inspiration. I den forbudte by, så jeg kinesernes svar på kronjuvelerne. Meget interessant da flere af smykkerne virker meget moderne. Jeg tror faktisk smykkemoden i øjeblikket er meget inspireret af de gamle kinesiske traditioner, men døm selv.

 Halskæde - Den forbudte by


Halskæde - Den forbudte by


 Emaljeret hårnåle - Den forbudte by


Emaljeret hårnål - Den forbudte by


 Øreringe - Den forbudte by


Øreringe - Den forbudte by


 

Hårnåle og øreringe - Ming Tombs

Udover disse hverdags smykker, var der selvfølgelig også en masse smykke kroner eller vi vil nok nærmere kalde dem hatte.


 Kejserinde hovedbeklædning - Den forbudte by


Kejser, hovedbeklædning - Den forbudte by

Kejseren var den eneste der måtte bærer jade og dragen som symbol. Ingen andre måtte bærer disse to ting. Kejserinden måtte bærer andre smykkesten og havde fuglføniks som sit symbol. I Kina er jade mere værd end sølv og guld. Jade har nemlig, udover at være en kostbar smykkesten, magiske kræfter der kan helbrede og beskytte dig, mener kineserne. Men jaden får sit helt eget indlæg lidt senere...



 Hovedbeklædning - Ming Tombs


Kejser hat - Ming tombs. Jade perlerne måtte ikke rører hinanden når kejseren bar denne hat. Han havde den derfor på, når han skulle lytte til folket, fordi han så var nødt til at sidde helt oprejst og dermed lytte godt efter. Samtidigt symboliserer hatten at kejseren ikke måtte være partisk. Han måtte ikke vippe hovedet til hverken den ene eller anden side, men skulle bedømme sagen fra begge sider.


Kejser hat - Ming tombs.


Kejserinde hovedbeklædning - Ming tombs.

Men jeg så selvfølgelig ikke kun på antikke smykker. Vi besøgte også en jade fabrik, hvor nogle af Kinaas største smykkekunstnere solgte deres ting.

 
Det var især de meget smukke "Chinese knots" som jeg var fascineret af.  Det er teknikker som minder meget om vores knyttede armbånd, som jeg er ret sikker på stammer fra disse teknikker. Kineserne bruger silketråd, som bliver flettet til smukke kæder. Perlerne er ofte udskåret jade. 




Halskæderne her koster mellem 2000-1200kr

Der er som sagt meget mere at fortælle om kinesernes jade, men det må vente til næste indlæg.