31. december 2011

Godt nytår!

Jeg vil ønske jer alle et rigtig godt nytår i aften.
Min aften skal tilbringes alene her hjemme med min mand. 
Vi klæder os rigtig fint på, laver en lækker middag og drikker en flaske champagne vi fik i bryllupsgave. 
Så der er dømt romantisk nytår i år.

Jeg har endda lavet et nyt smykke til anledningen.


Det er meget simpelt, og er primært lavet til at passe til min kjole.
Som er denne grå sag fra H&M...


Jeg vil ikke komme med nogen nytårsfortsætter, de holder alligevel aldrig.
Jeg håber bare det nye år, vil blive lige så spændende og herligt, som det vi lige har forladt.

Rigtig godt nytår!

29. december 2011

Wire Wrapping Skolen - V'et

Nu er vi nået til den 4. og sidste grundform, nemlig V'et.
Ligesom med hjertet, skal vi bruge både vores rundtang og vores fladtang.


Start med et stykke tråd på ca. 4cm. Lav en spiral i den ene ende af tråden.


Tag nu din fladtang og placer den ca. 1cm fra hvor spiralen ender. 

Bøj tråden 90* modsat spiralen, altså med uret. (Hvis du bøjer tråden ind mod spiralen, laver du et hjerte.)
Lav nu en spiral i den anden ende af tråden. Spiralen skal laves mod uret.


Så er dit V færdigt. Hvis du gerne vil have din spids, mere skarp, kan du bruge den fladtang til at klemme den tættere sammen.


Øv dig nu i at lave alle disse grundform, og leg gerne med at lave spiralerne i enderne i forskellige størrelser, det giver nemlig helt nye former.

Disse smykker jeg nu viser, er alle lavet vedhjælp af variationer af disse grundformer. 

 Her er der brugt forskellige variationer af S-spiralen og Kringlen

Ved dette smykke, er der udelukkende blevet brugt S-spiraler. 

 Her er alle grundformerne i brug.




24. december 2011

En julegave...


Jeg har lavet denne halskæde til min Moster. 
Hun får den i aften, og håber hun bliver glad for den.
Hun ville gerne kunne indstille længden på kæden og kunne skifte kæden ud.
Derfor får hun to kæder med, en meget lang og en kort, begge kan indstilles i længden.


Ønsker jer alle en glædelig jul!

23. december 2011

Juleaftens borddækning...

Jeg har dækket bordet til i morgen...



Tror jeg får nok at gøre med at lave mad og fare rundt med alt muligt andet, så jeg dækkede bordet stille og roligt her i formiddags.


Det er ikke vildt fancy, men synes faktisk det er blevet rigtig fint og hyggeligt...


Dugen passer til mit juletræstæppe. Jeg fik stoffet af min Mormor, og har selv lige zik zakket det i enderne.

Køkken Nissen er jul for mig!

På bloggen Æblekinder, er der i øjeblikket en rigtig sjov GiveAway, som jeg gerne vil deltage i. 
Jeg skal vise et billed af, hvad julen er for mig, så det får I her:


Det er nemlig disse kravlenisser, som vi altid har haft hængende, i mit barndomshjem, rundt om i køkkenet.
Jeg har været så heldig at få en enkelt med mig, så den hænger nu på en af mine køkkenlåger.
Det er meget vigtigt at vi husker at få hængt kravlenisserne op, ellers tager de en grufuld hævn, og det slår aldrig fejl.
Det er altid maden det går udover (de er jo køkkennisser), og det er mange grumme historier, om år hvor vi har glemt køkkennisserne. 
Et år spiste hunden flæskestegen, et andet brændte klejnerne på og et tredje glemte min Mormor at komme mandlen i risalamanden.
Så vi tager køkkennisserne meget alvorligt, og jeg håber virkelig ikke ham her vil drille mig i år, når det nu er første gang jeg holder julen...

Rigtig glædelig jul til jer alle, derude i blogland!

22. december 2011

Besøg på; Otto Frello Museet

I går var det min Mors fødselsdag. Hun er fantasy kunstner, så derfor brugte hele familien dagen på, at besøge en af hendes yndlingskunstnere. Nemlig Otto Frello, på VardeMuseum.
 I anledningen af julen, havde de endda en sær udstilling, med nogle af hans nisse malerier.

Otto Frello er mest kendt som illustrator, men han har lavet nogle helt fantastiske fantasy malerier. Det er sjældent man ser en dansker, med så meget fantasi og talent, så jeg synes bestemt varde museum er et besøg værd.


Mit yndlings maleri, er dette af nyhavn.


Detaljerne er simpelthen så sjove. For eksempel at en del af Københavns statuer mødes, og får sig et lille glas.


Eller at bygningerne er kongeligt porcelæn, og slet ikke rigtige bygninger.


Et ekstra tillykke til min Mor, og så slutter vi af med et billed af mig og manden, foran et andet af Otto Frellos fantastiske billeder.

15. december 2011

Wire Wrapping Startpakke


Den første bestilling, på en wire wrapping startpakke er rullet ind.
Jeg har derfor regnet hele dagen, og er nu nået frem til følgende form på start pakkerne fra nu af:

Startpakken indeholder:

1 stk wire wrapping vejledning, som sendes til din email, som PDF-fil.
2meter oxideret kobbertråd i tykkelsen 1mm
2meter oxideret kobbertråd i tykkelsen 0,8mm
4meter oxideret kobbertråd i tykkelsen 0,4mm
10 perler i selvvalgte farver, som er velegnet til wire wrapping.
Perlerne er i højkvalitet, og er alle ægte halvædelsten.
+ hemmelig ekstra gave

Du kan vælge en perleblanding i følgende farver:

Grøn
Blå
Lilla
Grå/sort
Lyserød
Gul/orange
Hvid
Blandet

Vejledningen der medfølger er på dansk og viser i detaljer, hvordan du laver dette smykke.

Pakken koster 180kr inklusiv porto og kan købes HER!

Wire Wrapping Skolen - Hjertet

Så er det tid til næste grundform, nemlig hjertet.
Denne gang skal vi både bruge rundtangen og fladtangen.



Start som altid med at lave en spiral i den ene ende af tråden.


Tag nu din fladtang og placer den der på tråden, hvor du vil have hjertets spids.


Bøj tråden op mod din første spiral, å du skaber et V.


Lav nu en spiral i den anden ende af tråden. Denne skal gå med uret, hvis du vil lave et hjerte, men laver du den så den går imod uret, får du en anden form, som også kan være meget anvendelig i forskellige designs. Hvis du gerne vil have hjertet helt ensformigt, er det en god ide at måle midten af tråden ud, og sætte et lille mærke. V'ets spids skal være så præcist som muligt på midten, for at hjertet bliver helt ensformigt.
Prøv dig frem.


14. december 2011

Juletræet med sin pynt...

Jeg pyntede vores juletræ i går aftes.


Det er vores allerførste juletræ, både sammen og som udeboende. 
Synes faktisk det er lidt stort. 
Lidt ligesom den første bil, det første hus osv.


Stjernen fandt jeg i genbrug for 20kr. 
Den ser meget hjemmelavet ud, tror der er brugt papmache. 
Jeg havde egentlig tænkt mig selv at lave en, men da jeg så denne stjerne, kunne jeg altså ikke stå for den.




Juletræstæppet har jeg selv syet. Dejligt at se det store arbejde i brug.



Jeg har fået lov at få lidt af min barndomsjulepynt til træet, og min svigermor har også doneret lidt til træet. 
Ellers var det blevet noget bart, for hold da op, hvor skal man bruge meget, for at det ser ud af noget.

Glædelig jul!

Wire Wrapping Skolen - Kringlen

Sidste gang viste jeg hvordan man lavede en af de 4 grundformer i wire wrapping. 
Nemlig S spiralen. Denne gang vil jeg vise jer den næste grundform, som hedder Kringlen.


Det er faktisk meget simpelt, nu hvor jeg har vist S spiralen.
Du klipper et stykke tråd på ca. 4cm og laver en spiral i den ene ende.
Har du glemt hvordan dette gøres så kig her.


Når du er nået ca. midt på tråden, stopper du din spiral og laver en spiral i den anden ende af tråden.
Denne spiral skal drejes mod uret.


Vupti, så har du din kringle.

13. december 2011

Tak til Helle!

Jeg deltog i en pakkeleg, og har nu fået min gave fra Helle!
Faktisk fik jeg den for lang tid siden, men jeg har haft travlt med juleforberedelser og praktik, så derfor har jeg ikke rigtig haft tid til bloggen her. 
Men nu kan jeg altså endelig vise jer et billed af lækkerierne!!



Jeg er simpelthen bare SÅ glad for tingene. Især det hæklede viskestykke og rensdyrophængene.
Kig forbi Helles blog: hellesrodekasse og se eventuelt hvad jeg sendte til hende...

Wire Wrapping Skolen - S spiralen

Det første jeg vil vise jer, er de grundformer man bruger i wire wrapping. Disse grundformer fungerer som rammerne for smykket. Jeg vil gennemgå de 4 mest brugte grundformer. Når du kan disse 4 grundformer, vil du kunne skabe stort set alle former i tråden. 
Senere vil jeg vise dig hvordan du wrapper disse grundformer sammen til et smykke.


Den første grundform er spiral S'et. I denne vejledning viser jeg meget grundigt hvordan man former en spiral. Dette vil jeg ikke gøre i det efterfølgende vejledninger, men i stedet vil jeg linke tilbage til denne vejledning.

1. Klip fire stykker tråd på ca. 4cm. Det er ikke vigtigt hvad for noget tråd du bruger. Lige nu øver vi os kun, så brug gerne noget billigt tråd.


2. Tag din rundtang, og hold fast i den ene ende af tråden, så tæt på spidsen, som overhovedet muligt.


3. Mens du stadig holder godt fast i tråden med din rundtang, bruger du din anden hånd til at bøje tråden med uret.


Sørg for at holde rigtig godt fast med din tang, og bliv ved med at bøje tråden med uret rundt.


Bliv ved med at køre rundt, indtil du synes din spiral er stor nok. 
Husk dog at efterlade lidt plads til en spiral i den anden ende af tråden.

4. Slip nu spiralen med din tang, og tag i stedet fat om den anden ende af tråden, på samme måde som da du startede den første spiral. Lav nu en ny spiral, men i stedet for at bøje tråden med uret, skal du nu bøje tråden mod uret.


Tillykke - du har nu lavet din første S spiral!

3. december 2011

Min Nye Dørkrans


Der er meget delte meninger, blandt gæster og beboere her i huset, om hvorvidt kransen er smuk eller smagløs.
Jeg synes den er helt fantastisk sjov og smuk, så den skal hænge på min dør, lige meget hvad :-)

Hvad synes du?? Smuk eller smagløs??