Viser opslag med etiketten hverdag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hverdag. Vis alle opslag

13. februar 2014

Næsten et år siden sidst...

Som tiden dog er fløjet. Jeg må sande at mit nye lærerjob ikke har efterladt meget tid til andet. Jeg klager bestemt ikke, for det er verdens bedste job og jeg glæder mig hver eneste dag til at komme afsted.
Men det er nu ikke fordi jeg ingenting har lavet, det er bare ikke nået videre end til min facebook.


Jeg har blandt andet været af sted til fantasy marked i Holland. Denne gang var jeg blomster fe og vampyr.


Vi havde som altid en fantastisk tur.


Jeg er nu mest til blomster fe udklædningen. Det er som om jeg ikke rigtig har det uhyggelige vampyr i mig. 

Smykker er det ikke rigtig blevet til. Dog har jeg lavet en del nye sløjd projekter, som jeg nok skal se om ikke jeg kan få vist.

23. august 2012

Turen går til Kina...


Endelig kom det!!!
Mit visum, så jeg kan få lov at komme ind i Kina. 
Vi skal  først være en uge i Tianjin og bagefter en uge i Beijing. 
Min Far skal arbejde dernede, og derfor har jeg fået lov at komme med og underholde min Mor, mens vi venter på, at han den sidste uge også har ferie. Der skal med andre ord shoppes amok i billige perler og stof.

Glæder mig helt vildt meget... 

Det har været en drøm længe at få lov at se Kina. Jeg håber det rent faktisk er så langt væk, at man virkelig kan mærke at man er langt hjemmefra. Det har dog næsten været en hel rejse bare at få lov at komme ind i landet. Det er mega bøvlet at søge om visummet. Der skal udfyldes rigtig mange papirer og sendes rigtig mange ting med. Nu er det heldigvis lykkedes! Jeg har også fået mine vacciner, fået styr på rejseforsikringen og købt støttestrømper til flyveturen, så nu kan jeg bare glæde mig og vente på den store dag!!! 

Er der nogen der har besøgt Beijing eller Tianjin, som har erfaringer de gerne vil dele, hører jeg meget gerne fra jer. Der kommer selvfølgelig en fin fotoreportage her på bloggen når jeg kommer hjem!

20. august 2012

Idas dukker...

De er kommet!! Og nøj hvor er de flotte.Jeg lavede jo en byttehandel med Ida. Hun fik smykker af mig og jeg fik dukker af hende. De havde ikke navne, det mente Ida var min opgave. Så lad mig præsentere Feen Flaurida og Alfen Sprinkle.


 


Tusinde tak til Ida for byttet!!

17. august 2012

Boganmeldelse - "Taking great photos".

Jeg har fået en ny bog, som jeg gerne vil dele med jer. Jeg synes nemlig at den er ret fantastisk. Den handler nemlig om, hvordan man tager gode produkt billeder. De fleste fotobøger jeg har set, har været mere henvendt til hobby fotografer, som tager portrætter eller landskabsbilleder, men denne bog handler kun om hvordan man tager gode billeder til webshop.


Bogen er skrevet af Heidi Adnum og den fulde titel er; "The crafter's guide to taking great photos. Foolproof techniques to make your handmade creations shine online." Udover en masse helt basale teknikker, er bogen delt ind i kategorier efter forskellige produkter. Disse er blandt andet "smykker, kunst, keramik, bøger/papir, tøj, tasker og strik/broderi." Hver kategori har så specifikke råd til lige netop dette produkter. Der er også en masse DIY's til nemme løsning på ekstra fotoudstyr, som man altså nemt selv kan lave. Der er en del tekst i bogen, og jeg vil anbefale at man er rimelig godt til engelsk, hvis man vil have det fulde udbytte. Bogen kan købes gennem Amazon eller på Ebay og koster ca. 120kr.
Og så skal I da lige have lov at se lidt ind i bogen også;

Indholdsfortegnelse


Komposition


Planlægning og opsætning


Bagside

14. august 2012

Bliv "Moster" sammen med mig!

Jeg vil gerne slå et slag for siden "Min Kreative Moster". Det er et super fedt forum for kreative sjæle. Der folk der strikker, filter, laver smykker, scrapbooking, dukker osv.


Det fedeste er nok at der er rigtig mange meget dygtige medlemmer, og dermed super meget hjælp og inspiration at hente. Samtidigt er det fedt at det er så blandet hvad de forskellige laver. Pludselig opdager man for eksempel teknikker fra andre hobbyer, som man kunne bruge i sin egen.
Hver måned er der desuden konkurrencer og et moster byt, hvor vi bytter krea-kreationer med hinanden.
Det er super hyggeligt og en god måde at holde fast i at blive ved med at være kreativ.
Det koster lidt at være medlem (100kr om året eller 25kr om måneden) tilgengæld kan forummet også meget mere end almindelige forummer. Du har mulighed for at have dit eget billedgalleri direkte på siden, du kan skrive blog, oprette grupper, begivenheder og meget mere. Den første måned er dog gratis, så jeg kan kun kraftigt anbefale jer alle at kigge forbi og se om ikke I også skal være "Moster" sammen med mig!
Jeg håber i hvert fald på at se nogle af jer!

11. august 2012

Min hemmelige gave...

Kan I huske den hemmelige gave? Den var til et "Moster byt" på forummet "Min Kreative Moster".
Nu har jeg modtaget min hemmelige gave, som viste sig at være fra Dorit, som laver de mest fantastisk dukker. Jeg har desværre ikke en hjemmeside til Dorit, men jeg skal nok spørge om ikke hun har en.
Her er i hvert fald den fantastiske skov trold, som Dorit havde lavet til mig.


Der er helt utroligt mange flotte detaljer på hovedet, så dem skal I også lige se.




 
 Nu hænger trolden over alt mit skattede værktøj og passer på mig når jeg kreere.


Tak til Dorit for den flotte gave!

7. maj 2012

Ribe vikingemarked

Jeg var et smut på Ribe vikingemarked i Lørdags. En rigtig hyggelig dag, med dejligt vejr og en masse lærdom.










Når man nu lige har været af sted til fantasy fair i Holland, så er det nu lidt en tynd kop the. Og så var det vanvittigt dyrt. 90kr pr voksen, bare for indgang, det synes jeg er for meget. Jeg anbefaler klart Horsens middelaldermarked i stedet. Det er langt større og koster ikke noget at komme ind til. Tilgengæld var det et glimrende sted at have børn med. Indgangsbilletten gjorde at der ikke var stoppet med mennesker, så man kunne let komme rundt og der var plads til leg. Der var masser af ting, børn kunne prøve, og mange "happenings" såsom fægtekampe, bueskydning og så kunne man blive solgt som træl. Det var fint at se, meeen Ribe vikingemarked får nok ikke besøg af mig igen næste år.Ikke med mindre den indgangsbillet bliver halveret.

25. april 2012

Elf Fantasy Fair - Dag 2

Søndagen havde vi valgt at gøre lidt mindre ud af vores udklædninger. Både for bedre at kunne kigge på boderne, og fordi man ikke orker at være klistret helt til to dage i træk. Jeg havde derfor genbrugt lidt af mit kostume fra sidste år, og Mor havde brugt en af hendes middelalderkjoler.





Der er selvfølgelig kostume konkurrencer, og det så vi om søndagen. 
Her lidt billeder af nogle af deltagerne;








Det var disse to, meget uhyggelige figurer, der symboliserer livet og døden, der vandt.

Lidt kostumer fra søndagen;






Det er virkelig turen værd, og kan kun stærkt anbefale andre at tage af sted. Jeg synes klart det er sjovest, hvis man selv er klædt ud, men det er overhovedet ikke et must, hvis man ikke har lyst. Som sagt var der virkelig mange spændende boder med flot kunsthåndværk, det viser jeg i morgen.

24. april 2012

Elf Fantasy Fair - Dag 1

Jeg har haft en fantastisk tur til Holland i weekenden. Der var nemlig "Fantasy" marked. 
Det er for entusiaster, som kommer udklædt til et marked, der byder på alt hvad hjertet kan begære indenfor genren. Både kunsthåndværk, musik, film, udklædning, bøger og meget andet. Jeg er jo vild med eventyr og fantasy, så det er jo en god mulighed for mig, at søge inspiration til mine smykker.

Her kommer lidt billedspam fra lørdagen, først af mig og Mors udklædninger.





Det var desværre ikke super godt vejr. Derfor var jeg nødt til at tage den hvide trøje under min målebånds T-shirt. Jeg var MEGET glad for min filthat og vanter, som holdte mig varm hele dagen, trods kulden og regnen. Vores udklædninger vakte en del opsigt, og rigtig mange tog billeder af os. Det meste af dagen gik derfor med dette. Vi blev blandt andet bedt om at være med i en film, som statister. Der var nemlig en workshop omkring netop film, og det var nogle af eleverne derfra der brugte os. Vi satte os også hen og filtede og malede lidt på et tidspunkt. 
Det tog en anden gæst dette billed af;


Men vi var selvfølgelig ikke de eneste udklædte. 
Her kommer de bedste billeder af de andre gæster;












I forhold til markedet sidste efterår  var der ikke helt så mange der var udklædte. Markedet her var langt større, med vildt mange spændende boder. Det virker derfor mere som om at shopping, er i fokus, frem for udklædninger. Jeg købte da også lidt lækkert med hjem, men det kommer der billeder af senere. I morgen viser jeg billederne fra søndagen, og vores udklædninger fra den dag.