29. marts 2012

DIY - Smykkekassepude


Jeg synes det kan være svært at finde gode smykke kasser, som er pæne og til at komme til for penge.
Indtil nu, har jeg bare haft nogle lidt kedelige lilla kasser fra Kina.
Men så faldt jeg over bloggen "DIY se her hvordan", som viste nogle vildt flotte kasser, som hun sendte sine smykker ud i. Så jeg skrev og spurgte hvor man dog fik dem, og hun var så sød at svare tilbage, at de såmen var fra Søstrene Grene. 
 Så jeg tog af sted og købte ind i de fine blomstrede kasser. Men de fine kasser, har jo ikke nogen smykkepude.
Jeg vil ikke have at mine smykker, ligger og filtre sig sammen i kassen, derfor skal de sidde fast på en eller anden måde, så ser de også flottest ud, når man åbner kassen.
Jeg gik derfor i gang med at lave mine egne puder, og det er faktisk rigtig nemt.



1. Find noget god tykt pap. Gerne fra en brugt papkasse eller lignende. Mit pap var fra en rulle stof købt i Jydsk. 
2. Tegn rundt om kassens bund på pappet.
3. Klip firkantet ud i pappet ca. 5mm indenfor stregen (Du skal have plads til stoffet)
4. Klip små hakker, der hvor dit smykke skal sidde fast i puden.
5. Klip et stykke stof der er ca. 1 cm bredere hele vejen rundt, end din papfirkant.
6. Klip hakker i hjørnerne af stoffet, så du kan folde kanterne pænt ind.
7. Lim stoffet fast med tekstillim.
 Sådan ser bagsiden af "puden" ud, efter at stoffet er limet fast.

8. Klip endnu en firkant ud i kopipapir, og lim denne fast på bagsiden af din pude.
  9. Klip de små hakker, du lavede i pappet, ud i stoffet og papiret også.

Så har du flotte professionelle smykkeæsker, som kan laves i lige de æsker du synes er flotte.


28. marts 2012

Nye visitkort...

Jeg har lige fået nye visitkort hjem. 
De gamle havde bare et standard design, og hverken den nye blog eller Amio butikkens webadresse.
Så jeg valgte denne gang at give lidt mere, og tilgengæld få lavet mit eget design, på både for og bagside.



Jeg er ganske godt tilfreds med resultatet. De er trykt hos Vista Print, og det er super nemt at lave sine egne designs på deres hjemmeside. 

Som et forsøg, har jeg trykt en rabatkode på bagsiden. Således at man får 50kr i rabat, ved sit næste køb i Amio butikken. Jeg tænker folk så måske vil være mere påpasselige, med at gemme visitkortet, når det faktisk har en værdi.
Koden er iøvrigt: Visit-212 (Så nu kan alle I blog læsere også få rabatten)

27. marts 2012

Kom og leg med mig!

Jeg har meldt mig til blogudfordring hos Irene og bloggen Boghunden
Legen startede hos Online art, og går ganske enkelt ud på at man får tilsendt 5 forskellige materialer. De 5 materialer skal nu indgå i samme kreative projekt. 
Man må gerne tilføje andre materialer, men alle 5 ting skal indgå i samme kreation.

Her er så mine 5 ting; piberensere, hama perler, pailletter, gavebånd og en knap.


Jeg skulle pakke et par øreringe ind til min kusine, som holder fødselsdag i weekenden.
Og så lå materialerne lige der, og pludselig var de blevet til krea-indpakning.
Det er måske lidt svært at se på billedet, men pailletterne ligger i bunden af smykke æsken og pynter, så alle materialer er blevet brugt.

Det har været en super sjov udfordring, og nu kan du få lov også at lege med.
De første to der svarer på dette indlæg, får tilsendt 5 lækre materialer af mig.
Så kom frisk og leg med mig!

26. marts 2012

Se min kjole...

Den er orange ligesom appelsinen
Det er fordi jeg elsker alt orange
Og fordi en vejarbejder er min ven





Jeg har syet mig en ny kjole. Har brugt stoffet fra noget gammelt retro sengetøj, og en t-shirt som var et fejl køb :-)
Så kjolen er meget bæredygtig, hvilket er heldigt, da det er vores tema omme i skolen lige for tiden.
Jeg er ok tilfreds, dog skal jeg have lavet en anden løsning med bindebåndet. 
Lige nu er det bare skråbånd, men det har jo ikke nogen pæn afslutning, så tror jeg syer det på noget bredere silkebånd.  Det ville også pynte at båndet var lidt bredere.
Bestemt ikke den sidste jeg har syet af denne model.

25. marts 2012

Jeg har holdt fødselsdag...

36 mennesker var vi. Vi holdte det her hjemme og jeg lavede selv maden. Det var min første store fest jeg helt selv har stået for. Til vores bryllup, fik jeg alligevel meget hjælp fra mor og svigermor. Men denne fest har jeg altså selv stået for, og det er jeg egentlig lidt stolt af. Så er jeg med mine 25år, på tirsdag, måske ved at være voksen ;-)




Jeg ved godt dugene burde have været strøget. Men mit strygejern, bliver ikke varmt nok, til at det kan tage det tykke stof. Rimelig øv, men vi hyggede os jo, selvom der var krøllede duge...





Som borddekorationer, havde jeg købt forskellige små mini planter. Nogle var pyntede med små fugle. Super sødt, nemt, billigt og så har jeg dem jo som potteplanter bagefter. 



Bordkortene er post-it's fra søstrene grene. Brugte en fyldepen til lige at skrive navnet, og så ellers bare direkte af blokken og på servietten. Så bliver det ikke nemmere. 
Servietterne er i øvrigt også fra søstrene.  




Jeg fik selvfølgelig en masse fantastiske gaver. Her var lige dem, jeg tænkte I ville synes var mest spændende.

Synes ægget her er så fint!
 

 Mega fed nøgle-knagerække. Det er bare lige mig!


Spændende hobbybøger. Kan i øvrigt anbefale dem alle 3.
 

En masse filt - iiihhh hvor jeg glæder mig til at bruge det!
 

Billed malet af Svigermor. Jeg har plaget hende læææænge for at få et af hendes billeder, så det er jeg bare super glad for! Vi har kun billeder hængene som folk vi kender har malet. Der er nemlig flere generationer af dygtige malere både i Christian og min familie, så alle billeder har en hel særlig betydning. 



Af Christian fik jeg denne fantastisk ting. Nemlig et 100mm macro objektiv til  mit kamera. Jeg vidste godt at jeg fik det. Vi købte det nemlig brugt, så jeg var med oppe og hente det, så jeg kunne tjekke at det fungerede. Er simpelthen så forelsket! Har brugt hele dagen på at lege med det, så de billeder bliver I lige spammet med... Billederne er helt uredigerede.








Det var en virkelig vellykket fest og jeg havde en dejlig dag. Og tænk, så har jeg endda stadig min rigtig fødselsdag til gode. Det er ikke dårligt :-D

22. marts 2012

Filtede hatte



Bliver simpelthen nød til at vise de her fantastisk hatte. Som min virkelig seje lærer, Hanne Dalager, har lavet. Er de ikke bare fantastiske? 

21. marts 2012

Min tur til Jydsk Stoflager...

Det er faktisk ved at være lang tid siden, jeg var af sted, men jeg har ikke lige fået skrevet om det før nu. I Videbæk (Lidt udenfor Herning, som ligger i Midtjylland) Ligger en fantastisk stofbutik.
De har simpelthen ALT! Blandt andet har de vildt mange skråbånd i alle farver og med mønstre/blomster. 
Priserne er endda yderst rimelige og som om det ikke var nok, har de nede bagerst i butikken, en kæmpe udsalgs afdeling, hvor alt er til - 50%!!! Det er altså en meter pris på 15-25kr, det er altså BILLIGT, ALTSÅ!
Så jeg fik selvfølgelig købt rigtig godt ind.




Alle stofferne herover koster 25kr af meteren. Skråbåndet var 6kr af meteren for det ensfarvede og 8kr for det prikkede. Jeg købte også ind til et kjoleprojekt, som jeg håber på at lave i morgen. Jeg fylder nemlig 25år, næste tirsdag, så derfor holder jeg stor fødselsdag på lørdag, og så var det jo lidt blæret at møde op i egen kreation, når nu man sådan er håndarbejdslærer studerende ;-)



19. marts 2012

Arbejder på ny tutorial





Det er ALT for længe siden, at jeg har lavet smykker. Men lige nu arbejder jeg på en ny tutorial (vejledning). Jeg blev færdig med at redigere billederne i dag, så mangler der bare den største del, nemlig al teksten.
Vejledningen bliver i første omgang på engelsk og sælges kun via min Etsy butik eller JewelryLessons.com.
Hvis ikke du kender Jewelrylessons, er det et super sted, hvis du gerne vil lære at lave smykker.
Der er fyldt med gratis vejledninger og spændende læsestof. Det kræver dog at du melder dig ind på sitet, hvilket er ganske gratis.
Hvad der skal ske med det færdige smykke ved jeg ikke helt endnu. 
 
.

17. marts 2012

DIY - Lampe

Sidste design projekt fra skolen... 
Vi skulle designe en lampe, lavet i metal og filt.


Jeg ville gerne have, lampen skulle ligne en blomst. 
Den skulle kunne hænge, og pæren måtte ikke være synlig.
 


Jeg filtede et langt stykke, meget tyndt filt, som blev pyntet med silkekrøller.


Så klippede jeg bladene ud af filten, og syede dem på metal tråd.



Så blev alle bladene pyntet med kobber snoninger.



Tilsidst blev alle enderne viklet omkring lampeledningen.


Skulle jeg gøre det om, ville jeg have ladet metaltråden forsætte hele vejen ned to bladets spids.
Jeg valgte ikke at gøre det, fordi jeg synes det så mere organisk ud uden, men det ville have været praktisk at kunne styre spidsernes facon.


Nu skal den hænge over mit stue bord.


16. marts 2012

Kom med mig i skole...

Vi arbejder med bæredygtigt design lige for tiden. 
Det er super sjovt og meget anvendeligt i folkeskolen i disse sparer tider.
I går havde vi alle gamle cowboybukser med, som vi skulle re-designe.
Jeg valgte at sy en toilettaske, ud af mandens gamle cowboybukser, som gik i stykker efter bare en dags brug. 
Det er da altid noget, at de ikke går helt til spilde.





Min klassekammerat Anette (Som i øvrigt har en fin blog, jeg synes I skulle kigge forbi) gik i gang med lommer til en opslagstavle. Det skal nok blive fint...



Mon ikke hun viser det færdige resultat på hendes blog...
En anden klassekammerat, som også er at finde her på blogland, nemlig Cecilie.
Er i gang med at samle lapper til et par patchwork cowboybukser. 
Det lyder altså ret fedt, så hold øje på hendes blog, med resultatet.


I sidste uge, fik vi en rigtig sjov opgave. 
Vi var strandede i lufthavnen med den forkerte kuffert. 
Kl var efter 17 og alle butikker lukkede.
Vi havde et tidligt morgenmøde, og skulle se pæne ud når vi ankom.
Derfor måtte vi lave tøjet i kufferten om, så vi godt kunne komme af sted alligevel.
Hotellet havde en symaskine, og vi havde nu 4timer til at fremstille et lækkert outfit af en herre habit, skjorte, to slips og et par tennissokker. Det kom der en masse sjove bud ud af.







 Jeg lavede den sorte og hvide kjole, sammen med min studiekammerat. 






Og så har bloggen rundet 51 fastelæserer! 
Så jeg har jo lovet der kommer en give away snarest, så vi kan fejre det.
Jeg skal bare lige have besluttet, hvad der skal gives væk...