5. november 2011

Mit elskede kobber

Jeg har endnu ikke rigtig skrevet så meget om mine smykker. Det er ikke fordi jeg er holdt op med at lave dem. Mit studie som håndarbejde/sløjdlære har bare introduceret så mange nye måder at være kreativ at smykkerne har været lagt lidt på hylden. Men som en god ven er de der jo altid, og smykkerne er stadig det der er mit hjerte nærmest.



 

Jeg planlægger at lave et wire wrapping kursus, her på bloggen. Så I alle kan lære grundteknikkerne. Som en start på dette vil jeg gerne fortælle lidt om hvorfor jeg arbejder i kobber.

 

 














Det er der selvfølgelig mere end ét svar på. 

 Her er en lille top 8:
  1. Kobberets smukke røde farve
  2. Kobber er lige så smukt når det oxidere, som når det er pudset
  3. Kobber er et natur produkt ligesom sølv og guld og derfor 100% allergi venligt. Kan man tåle sølv kan man også tåle kobber!
  4. Kobber menes at have lindrende evner for folk med gigt
  5. Kobber forekommer ret hyppigt i naturen. Derfor er kobber heller ikke indbefattet af så strenge love, som sølv og guld, da det simpelthen ikke kan betale sig at snyde med kobberets renhed. 
  6. Kobber er et forholdsvis billigt materiale at arbejde i. Så jeg kan bruge rigtig mange timer på et smykke, og stadig sælge det til en rimelig pris.
  7. Kobber er historisk blevet brugt til smykkefremstilling helt tilbage i stenalderen, så hvorfor har vi glemt det smukke gamle metal?
  8. Kobber er et blødt metal og derfor nemt at arbejde i. Mange af mine designs ville ikke kunne fremstilles i andet end kobber eller fin sølv


Det eneste minus ved kobberet er at det, ligesom sølv kan smitte af på huden, dette sker dog kun for nogle få mennesker, der udskiller stoffer i deres sved, som reagerer stærkt med kobberet. Dette er IKKE farligt og kan blot vaskes af. Har du problemer med, at kobber eller sølv smitter af, kan du lægge et tyndt lag gennemsigtig neglelak på de steder, hvor metallet rører huden. Jeg har også noget ekstra slidstærkt lak, jeg kan give mine smykker hvis det ønskes. Jeg gør det dog ikke automatisk, da jeg synes det er flot at kobberet ændrer farver med tiden.
Så et kort svar på hvorfor jeg arbejder i kobber: FORDI JEG ELSKER DET!



2 kommentarer:

  1. Jeg kan nu også godt lide at arbejde i kobber, men det er efter min mening for blødt og derfor træls at save og file i. Men jeg er nu også vild med de changerende farver. God ide med wire wrapping vejledninger :-)

    SvarSlet
  2. Kan sagtens følje dig i forhold til at save og lodde, at så er kobber ikke et foretrække. Men det er genialt til wire wrapping :-)

    SvarSlet