Denne gang vil jeg fortælle om det værktøj I skal bruge.
I smykkeverdenen arbejder vi med smykketænger. Smykketænger bruges ikke kun i wire wrapping, men generelt til smykkefremstilling. Der er dog 3 tænger som er helt uundværlige når vi wire wrapper.
1. Bidetangen
Bidetangen bruges til at klippe metal tråden over. Det er min erfaring at bidetangen er et sted der godt kan spares penge. På billedet ovenover ses 3 forskellige af mine bidetænger. Den dyreste (den blå) har kostet over 300kr, den billigste derimod kun 50kr. Forskellen er sværd at få øje på, og jeg vil ikke anbefale at man bruger mange penge på bidetangen. Sørg for at have en med et forholdsvist lille hoved, så du kan komme helt tæt på de små tråde, og en kraftig til de tykke tråde. Bidetænger kan købes både i Panduro Hobby, Søstrene grene, Bilka og diverse byggemarkeder. Nogle gang har de også smykke tilbehør i fakta, og bidetængerne derfra er også helt okay.
2. Rundtangen
Rundtangen er det absolut vigtigste værktøj til wire wrapping. Her kan det godt betale sig, at ofre penge på en god tang.
Rundtangens næb er helt runde, og det er den du bruger til at forme spiraler og andre rundinger i dit wire wrap. Det er den tang du bruger allermest. På det første billed ser du mine to rundtange. Den blå er efter min mening den bedste tang på markedet og er fra mærket Lindstrom. Den koster 468kr hos Ravstedhus, men så har du også en tang der holder hele livet. Men brug den ikke til tykkere tråd end 1mm! Så bøjer du hovedet og den er ikke længere præcis. Til de tykkere tråde bruger jeg den lilla tang. Dens næb er bredere og kan ikke lave små præcise spiraler, men den er holdbar og bøjer ikke ud af facon. Kan købes her!
Har du ikke råd til en af de fine tænger her, så køb den billigste du kan finde. Det kan ikke betale sig at investere 100kr på en semi god tang. Så hellere vente til du kan få en rigtig god tang. Skal du første lige til at begynde så køb en rund tang i Tiger/Bilka eller lignende.
3. Spidsfladtangen
Spidstangen bruges til at folde enderne på dit tråd tæt ind, så du ikke har tråd ender der kan sidde og stikke.
Ligesom rundtangen er det vigtigt at næbbet ikke er alt for stor, så du lettere kan komme til i kroge. Spidstangen fåes både i en buet og en lige version. Der er ikke den store forskel på de to. Det er bare en smagssag. Igen anbefaler jeg den dyre Lindstrom tang. Næbbet er meget fint og lille, og kan komme ind alle steder.4. Hammer og flakkjern (ambolt)
Bruges til at hærde metallet, som vil sige at man gøre metallet mindre bøjeligt. Vigtigst her er at hammerens hoved at helt fladt. En ambolt eller andet metal underlag kan også bruges i stedet for flakjernet.
Det var alt for denne gang. Næste gang vil jeg fortælle lidt om materialer.
Rigtig fin indlæg. Vil dog lige rette dig. Trækjernen hedder i virkeligheden et flakjern. En trækjern er at rektangulær jernstykke med huller, som du bruger til at trække en tråd med. Alt afhængig hvilken profil hullet er, bliver de runde, trekantede, firkantede osv.
SvarSletDet har du selvfølgelig ret i Alice :-) Det er fluks rettet...
SvarSlet