11. november 2011

Wire wrapping - Hva' hulen er det???

Dette er første del af min wire wrapping skole, som gerne skulle være en introduktion til wire wrapping for begyndere. Men før jeg kan forklare jer en masse om teknikkerne, vil jeg lige forklare hvad wire wrapping egentlig er.


Wire wrapping er en teknik indenfor smykkefremstilling, direkte oversat betyder det; Tråd Vikling.
Hvilket er en meget god forklaring af teknikken. I wire wrapping bruger man ikke varme eller lim, til at få metallet til at hænge sammen, i stedet vikler man metal tråden sammen.
På en måde kan det godt sammenlignes lidt med hækling.


Man starter med at forme sin figur i metaltråd.


Herefter vikler eller binder man figuren sammen, med meget tyndt metaltråd.


På samme måde tilføjer man perler, og til sidst har man et færdigt smykke.
Der findes ingen bøger på dansk om teknikken, men på engelsk er der rigtig meget materiale at finde.
denne hjemmeside, kan man købe vejledninger, men der er også en hel del gratis vejledninger.

Det er meningen at jeg vil forklare alle de grundliggende teknikker her på bloggen, så følg med :-)

10. november 2011

Værsgo at vælge....

.... en af disse 4 krea-ting som jeg har lavet....

Vær med i en lille blog leg! 
Reglerne er som følger:
  • Jeg sender en gave, jeg selv har lavet, til de første 4, der melder sig til legen på dette indlæg.
  • Jeg sender en gave tilbage til den, jeg selv deltog hos. I mit tilfælde Alice.
  • Når I, der deltager, har modtaget gaven, skal I lave et indlæg på jeres blog med et billede af den, samt linke til afsenderen. I dette tilfælde mig :o)
  • I skal så selv sende legen videre med de samme regler. Det eneste krav til gaven er, at det skal være noget, I selv har lavet.

De fire ting i kan vælge imellem er:
1. Juletræsuro 



2. Træskive til/fra kort - 3 stk.


De kan skrives på med almindelige tusser.

Begge træ ting blev til omme i skolen, ved den store båndsav.


De er lavet af Ask, snuppet fra vores brændestabel.




3. Halskæde - Vinter drømme.


Alle perler brugt er krystal glas, metallet er oxideret kobber.


4. Fimo vedhæng.


Kan bruges i smykker eller til kort og andre krea-projekter. 

Er der ingen tilmeldte senest tirsdag d. 15.11.2011, så laver jeg en giveaway med alle tingene i stedet :-)

9. november 2011

Craft it forward...

Alice, havde meldt sig til craft it forward, som er et slags kreativt blog- kædebrev. 
Man vælger 4 ting som man selv har lavet, de første 4 der svarer på indlægget får hver en af disse ting. 
De skal så sende en ting tilbage, til den der startede, og selv lave 4 nye ting, som de skal give væk til 4 nye personer på deres egen blog. 



Alice havde derfor 4 lækre ting som man kunne få på hendes blog, så jeg valgte to meget søde sommerfugle hårspænder. Alice havde endda smidt en ekstra overraskelse oven i, som var hemmelig, så I kan tro jeg var spændt da jeg fik pakken fra Alice.






Man skulle næsten tro, Alice havde mig i tankerne, da hun lavede ekstra gaven, for se engang; Det var nogle af hendes smukke emalje smykkedele. De skal helt sikkert bruges til noget spændende!

Alices blog er i øvrigt et besøg værd, og det er hendes Amio butik bestemt også!

Jeg skal jo nu sende en gave tilbage til Alice, og den har jeg været i træværkstedet at arbejde på. Jeg skal jo også give 4 ting væk selv, og de kommer i morgen. 
Men jeg kan løfte sløret så meget og sige at; der både vil være noget man kan tage på, noget man kan hænge op, noget man kan give væk, og noget man kan lave noget ud af selv....

8. november 2011

Når drengene skal lokkes til at sy...

Skal der monster til... Så jeg har investeret i to bøger om netop at sy monster, og jeg er faktisk ret begejstret.


Den første er skrevet af Jenny Harada og hedder "Me Make Monster". Bogen er godt nok på engelsk, men der er super gode trin for trin billeder, så selvom man ikke er engelsk professor, kan man sagtens lave projekterne. Bogen kan købes hos Saxo for 179.95kr
Lidt billeder af bogen inden i:

Alternativ til de hæklede flag vimpler...
Der er også et enkelt sløjd projekt, som jo er perfekt for mig...
Skram lillesøster handsker - synes de er ret sjove :-D
 
 
Den næste er lidt mere uhyggelig, men det tror jeg bare er et plus ;-)



Zombie felties er skrevet af Nicole Tedman og Sarah Skeate. Som sagt er projekterne mere uhyggelige, og der bruges filt til alle dukkerne, hvilket er et nemt materiale for børn at arbejde i. Der hører også en lille historie med til hvert monster, det er ret sjovt. Igen er bogen på engelsk, men man kan sagtens lave projekterne, uden at kunne engelsk. 
Kan købes hos Saxo for 109.95kr.

Hvad siger I til denne ækle lille fyr?
Eller en lille dødninge bedemand...
Jeg er super glad for mine nye bøger. Begge kan købes hos Saxo eller på Amazon
Der er penge at spare, hvis man køber direkte fra England, men husk portoen er lidt dyrere, så hvis du køber bøger hjem fra Amazon, så bestil flere på en gang.

6. november 2011

Dåbsgave til Anton

Min veninde har fået den dejligste lille dreng, som skal døbes i dag. 
Jeg skal stå fader, og så duer det jo ikke at give ham noget færdig købt skrammel :-)

Så jeg har syet en lille gave til ham...


Det er en lille pose, som jeg tænker han kan bruge til alt muligt. 
Jeg Har lavet dekorationerne som applikationer. 
Tigeren er dekoreret med tekstil kridt, som jeg synes giver et sødt barnligt udtryk.
Men det er selvfølgelig ikke det eneste, for inden i der flere lækre ting...


Jeg har syet navnet på, et godt nok færdig købt fleece tæppe, men det gør det da noget mere personligt. Så har jeg også syet en suttesnor, hvor jeg har broderet hans navn med frihåndssyning på maskinen. Bamsen og skoene er færdig købte, men de passede så fint til tiger temaet. 

5. november 2011

Mit elskede kobber

Jeg har endnu ikke rigtig skrevet så meget om mine smykker. Det er ikke fordi jeg er holdt op med at lave dem. Mit studie som håndarbejde/sløjdlære har bare introduceret så mange nye måder at være kreativ at smykkerne har været lagt lidt på hylden. Men som en god ven er de der jo altid, og smykkerne er stadig det der er mit hjerte nærmest.



 

Jeg planlægger at lave et wire wrapping kursus, her på bloggen. Så I alle kan lære grundteknikkerne. Som en start på dette vil jeg gerne fortælle lidt om hvorfor jeg arbejder i kobber.

 

 














Det er der selvfølgelig mere end ét svar på. 

 Her er en lille top 8:
  1. Kobberets smukke røde farve
  2. Kobber er lige så smukt når det oxidere, som når det er pudset
  3. Kobber er et natur produkt ligesom sølv og guld og derfor 100% allergi venligt. Kan man tåle sølv kan man også tåle kobber!
  4. Kobber menes at have lindrende evner for folk med gigt
  5. Kobber forekommer ret hyppigt i naturen. Derfor er kobber heller ikke indbefattet af så strenge love, som sølv og guld, da det simpelthen ikke kan betale sig at snyde med kobberets renhed. 
  6. Kobber er et forholdsvis billigt materiale at arbejde i. Så jeg kan bruge rigtig mange timer på et smykke, og stadig sælge det til en rimelig pris.
  7. Kobber er historisk blevet brugt til smykkefremstilling helt tilbage i stenalderen, så hvorfor har vi glemt det smukke gamle metal?
  8. Kobber er et blødt metal og derfor nemt at arbejde i. Mange af mine designs ville ikke kunne fremstilles i andet end kobber eller fin sølv


Det eneste minus ved kobberet er at det, ligesom sølv kan smitte af på huden, dette sker dog kun for nogle få mennesker, der udskiller stoffer i deres sved, som reagerer stærkt med kobberet. Dette er IKKE farligt og kan blot vaskes af. Har du problemer med, at kobber eller sølv smitter af, kan du lægge et tyndt lag gennemsigtig neglelak på de steder, hvor metallet rører huden. Jeg har også noget ekstra slidstærkt lak, jeg kan give mine smykker hvis det ønskes. Jeg gør det dog ikke automatisk, da jeg synes det er flot at kobberet ændrer farver med tiden.
Så et kort svar på hvorfor jeg arbejder i kobber: FORDI JEG ELSKER DET!



4. november 2011

Jeg vil lære at strikke...

Er faktisk ikke så nemt... Min mormor lærte mig det, da jeg var barn. Men det er som om den viden fuldstændig er forduftet. Ret gik rimelig nemt, og kom hurtigt tilbage, så har fået strikket et halstørklæde færdigt.


Selvom det kun er strikket i ret og med en farve, er jeg ret stolt af det og går med det hver dag. Værre er det dog med vrang...

 

Her eksperimenterer jeg med ret og vrang, men synes det er noget bøvl. Så jeg trævler det nok op og forsøger igen. Hvad er jeres erfaringer med at lære at strikke? Er det bedst at følge en opskrift eller bare prøve sig frem, som jeg gør her??

2. november 2011

Jeg designer en skammel...

I øjeblikket arbejder vi i sløjd lokalet omme i skolen, og opgaven er at designe en taburet/skammel.
Vi skal tage vores design helt fra ide til færdigt produkt.
Jeg har lavet en masse skitser og i dag også bygget en skala model.




Jeg har stillet lidt krav til min skammel:

Den skal kunne bruges både som fodskammel og som opbevaring
Den skal have bløde hjørner og blødt låg, så den er rar at ligge fødderne på.
Og så skal den være eventyrlig.

På min skalamodel fremgår det ikke så tydeligt, med låget bliver betrukket med skumgummi og stof. Det er stoffet ovenover jeg har valgt at bruge. Det har min mor nemlig designet og kan købes hjem herfra!

Benene skal laves af rå træstubbe, så det bliver rigtig eventyrligt.
Træet i midten bliver skåret ud og lavet som et relief.
Næste skrift er at få skåret delene ud...

1. november 2011

En Netto Nisse...

Er han ikke sød?? Fandt ham på vej i skole i dag for 10kr. Så han har underholdt mig hele dagen...

31. oktober 2011

Vind Staedtler blyanter hos Nordisk Fantasykunst

Eventyrlig romantik af Marianne Mathiasen

Min mor, er en utrolig dygtig fantasy kunstner, og hun har netop lige startet en ny blog op.
I den anledning udlover hun en pakke Staedtler blyanter, til den der laver det bedste logo til hendes nye blog.
Læs mere om konkurrencen HER!

Det er så kedeligt når mor laver lektier...


Min hund Balder gider ikke at jeg laver lektier. 
Det er simpelthen så kedeligt... (kan måske nok godt være enig....)

Jule pynt - en ren nødvendighed...

Når man nu skal holde jul for aller første gang, så fylder det rimelig meget i hovedet på en.
Det gør det i hvert fald for mig. 
Så hver gang, jeg har kunnet slippe af sted med det, omme i skolen. 
Har jeg valgt at lave mine projekter julerelateret, så jeg kan få pyntet flot op herhjemme. 
Det har resulteret i et par gode ting, som jeg kan beholde i rigtig mange år, og som skal lægge grobund for, at vi kan skabe vores helt egne juletraditioner.

Jule- puder..
Tittekanter er noget bøvl, men må indrømme, det ser godt ud når først de sidder der...

Juletræstæppe..
Mit første selvstændige håndarbejdsprojekt. Skal lige siges at jeg ikke havde syet i 10år, da jeg startede i år på håndarbejdsstudiet, så er lidt stolt over at det lykkedes...

Bordskånere..

Sidste ting er lavet i sløjd. Hjerterne kan tages ud, så man får to bordskånere i en.
Jeg glæder mig rigtig meget til jul, hvad med jer? Er I jule-klar?

30. oktober 2011

Kreative dage i Fredericia

Jeg var i dag af sted til Kreative-Dage i Fredericia ...
Det er tredje år, jeg er af sted, så det er da ingen hemmelighed, at jeg synes det er en god messe.
Jeg var der fra kl 11.00 - 15.00 og var godt underholdt i alle 4 timer.
Her er så rovet jeg kom hjem med;


Der var et rigtig godt tilbud på patchwork stoffer et enkelt sted (50% på alle stofferne, og nogle var allerede nedsat til 69kr a m.) Så fik lidt til nye puder i stuen...
Scrab-booking papir var der også gode tilbud på flere steder. 
Jeg fik lidt med hjem til at fotografere smykkerne på, og lidt til at lave lidt julepynt med. 
Der var generelt rigtig mange boder med patchwork og strikketing, men faktisk også en del boder med smykketilbehør.
Smykketilbehøret var dog alt, alt for dyrt, så der blev ikke rigtig købt noget af det... 
Så var der i år meget mere træ, end jeg husker fra de forrige år (eller også ligger jeg bare mere mærke til det, nu hvor jeg er sløjd studerende)
Sidst, men ikke mindst, fik jeg en hyggelig snak med Karen Klarbæk , om at blogge, og hun er jo lige så sød i virkeligheden, som hun er på hendes blog. 
Generelt synes jeg, at jeg fik meget mere ud af messen i år, end de foregående år. 
Dog formentlig fordi jeg interesserer mig for andet end smykkefremstillingen nu.
Meeeeen boede jeg ikke så tæt på messen, ville jeg nu nok ikke komme, for så meget nyt er der ikke i det.
Det er fedt at få den gode inspiration, og hygge snakke med andre kreative sjæle, men blev messen afholdt på Sjælland eller i Nordjylland, havde jeg nok ikke spenderet de mange penge på kørslen. 
Jeg takker dog for en super hyggelig messedag, og kommer helt sikkert igen til næste år.

29. oktober 2011

Vind en lille krea-pakke!

Jeg har været aktiv på smykkeforums i rigtig lang tid, og jeg elsker simpelthen forummerne.
Men da en helt ny verden jo har åbnet sig for mig, med de bløde materialer, måtte jeg da simpelthen finde et forum der kunne matche de nye interesser. 
Det har jeg så gjort hos krea-tivista.
I den anledning har jeg startet en lille konkurrence for forums medlemmerne.
Og dette her er hvad du kan vinde;


Så kom ind på forum og se hvordan du deltager og får fat i den lækre krea-pakke!

28. oktober 2011

Klar parat JUL!!

Ja vi er jo kun i oktober, men når det nu er allerførste gang man skal holde julen selv.
(Endda for hele familien)  
Og man kommer fra en meget lille lejlighed, hvor der ikke var plads til meget julepynt. 
Ja så har man brug for at starte tidligt, og det har jeg altså gjort i år :-)


Jeg har simpelthen meldt mig til en bytte ordning med til og fra kort på forum.
Vi laver et til og fra kort til os hver, og sender dem til en person, som så sørger for vi alle får et af hinandens kort. På den måde får jeg 10 helt unikke til og fra kort til julegaverne. Det er da smart og ret sjovt.
Billedet her over er dem jeg har lavet til de andre, så håber jeg at de kan lide dem :-)
 

DIY

Her kommer der opskrifter og vejledninger! 

Indtil videre har jeg ikke rigtigt nogen på dansk, men det kommer!!
Du kan dog stadig have glæde af engelske.

Rose vedhæng













  


Lås til lædersnor
















Spiral vedhæng













Ny blog!

Jeg har lagt an til dette et stykke tid. Har rodet med indstillinger og layout, og nu er den altså klar.
Min helt nye blog - bare på dansk :O)

Jeg har blogget på engelsk et stykke tid, men nu synes jeg det var på tide også at have en aktiv blog på dansk.
I modsætning til min engelske blog, vil jeg ikke fokusere helt så meget på smykkerne.
Der vil naturligvis stadig være rigtig meget om dem, men jeg vil også fortælle om mit spændende studie som materielt designlære.

Håber I vil tage godt imod den nye blog!

Velkommen til...