30. september 2012

Kina - Arkitektur og byliv...

Så er jeg hjemme igen, efter 2 fantastiske uger i Kina. Jeg har simpelthen oplevet så utrolig meget spændende, at det kommer til at fylde meget mere end et indlæg. Jeg vil dog ikke føre en almindelig dagbog, i stedet vil jeg dele min tur op i hovedtemaer, som er det jeg har lært aller mest om.
Denne gang vil jeg fortælle om arkitekturen og bylivet i Kina.

Udsigten fra vores hotel i Tianjin

Vi besøgte to byer mens vi var i Kina. Den første uge var vi i Tianjin. Nok en mindre kendt by i Kina, men den ligger 3 timers kørsel fra Beijing og er lidt mindre med sine 12millioner indbyggere, mod Beijings 20millioner. Altså er Tianjin i dansk målestok, en kæmpe by. Det bar byen også præg af. Der var mange mennesker overalt, kaotisk trafik og masser af smukke højhuse, lækre butikker og markeder.

 Gade i Tianjin



Smukt kobberfarvet højhus i Tianjin


Generelt bar både Beijing og Tianjin præg af at alle bygninger var meget nye. Der har været en hurtig udvikling og langt de fleste gamle bygninger er blevet revet ned og erstattet af nye. Ærgerligt, vil vi jo nok sige, men Kina er et land hvor tingene går stærkt.

 Blomster i vejkanten i Tianjin


På byvandring i Tianjin

I Tianjin var der utrolig mange smukke grønne områder og flotte blomsterbede.Der var pænt og rent og meget velholdt. Beijing virkede mere slidt, men var også en meget smuk by. Jeg har også besøgt New York og må sige at jeg faktisk bedre kan lide både Tianjin og Beijing. Det er skønt med de mange træer og grønne områder i by billedet. Noget jeg synes New York mangler.

Skralde samler i Tianjin



Gade sælgere i Tianjin


Trafikken virkede fuldstændig vanvittigt. De bakkede på motorvejene. Pressede sig gerne fuldstændig forrykt ud og ind af vejbaner og fodgængere og cyklister overholdt ingen færdselsregler. Sådan så det i hvert fald ud på overfladen. Men faktisk var alle meget hensynsfulde og man blev ikke vred hvis nogle bare sig dumt ad. Faktisk følte jeg mig mere sikker i trafikken end i København. Bilerne kørte aldrig ret stærkt og man havde en hel anden ro i trafikken. Det kunne vi vrede billister her i Danmark godt lære noget af.


Kat krydser 8 sporet hovedvej og overlever. Så sikker er trafikken.





Tianjin havde også en meget smuk havn, som var oplyst helt utrolig smukt om aftenen. I det hele taget havde man altid en lidt juleagtig stemning om aftenen, både i Tianjin og Beijing. Det må koste en formue at lyse alle bygningerne op, men hold da op hvor er det smukt.



Taxa tur i Beijing



I cykeltaxi - Beijing

Beijing var som sagt lidt mere slidt. Men der var utrolig mange smukke højhus som ses på billedet ovenover.
Tiden i Beijing brugte vi mest på at se de gængse turist attraktioner, dem vil jeg fortælle lidt om næste gang. 








4 kommentarer:

  1. Velkommen hjem til det dejligt kolde våde Danmark. Bliver helt rejselysten og lyster at tage til Thailand igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det så også ud til at have været en dejlig tur I havde der :-)

      Slet
  2. Hej igen længe siden

    Jeg har lige været totalt fraværende, men nu er jeg vist på banen igen.

    Rigtig dejlige billeder! Jeg har selv været i Kina i 3 måneder, og jeg synes, at jeg kan fornemme noget af stemningen :)

    God søndag aften!

    SvarSlet
    Svar
    1. Super spændende land! Gætter på du har rejst rundt i Kina, når du har været der så længe?

      Slet